Sydhavnen – Mozartsvej 9, 1. th.

base1 – din ejendomsmægler i København.

Lys, stor, lækker og gennemrenoveret 3-vær. i Sydhavnen.
Området i Sydhavnen tilbyder det meste: kort afstand til city, S-tog, busser, indkøb og samtidig med luft og grønne områder til blandt andet aftenløbeture. Man er ved at bygge metro blot 100 m fra ejendommen, der forventes færdig om et par år. Kiosk ved hovedør og indkøb nede om hjørnet. Kort sagt og fortærsket – denne lejlighed er tæt på det meste!

Ejendommen står i meget flot stand og bliver løbende vedligeholdt. Der blev lagt nyt tag i denne del af ejendommen i 2010, i forbindelse med en brand, resten af taget er fra cirka 2002.

Ejerforeningen er yderst veldrevet og tilbyder for eksempel det hyggeligste, aflåste gårdmiljø, fællesvaskeri, tørreloft og cykelkælder. Derudover er der brugsret til loftrum.

Lejligheden indeholder følgende: Stor fordelingsentré/-gang med adgang til alle rum. Her er god plads til overtøj og sko. Lige frem lejlighedens fine køkken med alle hårde hvidevarer i tysk kvalitet fra Siemens. Højglanslåger i hvidt på køkkenelementerne oppe og nede. Stor træbordplade i køkken giver et absolut kvalitetsindtryk og fornemmelse af velvære.
Stort badeværelse med sorte fliser på gulv samt i den separate bruseniche. Igen: her er rigelig plads til armbevægelser. Godt kontor/børneværelse med plads til skab, seng og eventuelt arbejdsbord/legetøj. Stort soveværelse med plads til det store skab og den større seng, med fint kig til den flotte gård. Rummelig stue med altan til en fyraftensøl eller morgenkaffen, så man kan føle byens puls. Overalt er der nye LK-kontakter, trukket nyt el, nye gulvplanker og opsat stuk, termovinduer, og helheden er i en sådan forfatning, at man blot skal male den farve, man ønsker. Alt er tiptop. Kom, kig og bliv forelsket.

Skal du ha solgt din egen bolig? Så kontakt din lokale base1-butik, og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med et hurtigt og trygt salg.