Rysensteensgade 14, 3 th 1564 København V

Velkommen indenfor i én af det gamle Københavns mest charmerende boliger!

På Rysensteensgade 14, 3.th findes herskabelighed i den flotteste udgave med suveræn beliggenhed lige bag Tivoli, et øjebliks gang til den ny anlagte Kalvebod Bølge og selvfølgelig Islands Brygge på den anden side af Langebro.

Boligen er gennemrenoveret, men med den største omhu i forhold til de originale detaljer. Ejerne har virkelig formået at bevare og fremhæve alle herlighederne og hjertevarmen mærkes så snart man træder ind af døren.

Detaljer som farvede og blyindfattede glas i de franske døre mellem stuerne, originale fyldningsdøre i resten af lejligheden, halvanden meter høje paneler og sildebensparket i spisestuen, stor karnap og “hemmeligt” skab i opholdsstuen, smukke stuklofter med forskellig udsmykning, vandkig fra begge stuer og altan mod gården med masser af sol.

Dette er blot noget af det boligen byder på.

Derudover er her et stort flot flisebadeværelse med badekar, vindue og vaskemaskine. Et godt udnyttet køkken med masser af bord- og skabsplads. Herfra er der hyggelig udsigt over gården. Fin størrelse børneværelse/kontor, som evt. kan lægges sammen med køkkenet for stor spiseplads/alrum. Et stort soveværelse med herlig original skabsvæg i rummets fulde længde slutter rundturen af.

Det kan til tider være svært at finde de helt rigtige ord til en beskrivelse, når en bolig er så gennemført lækker. Her er så meget charme og sjæl. Vi kan kun opfordre til, at I selv kommer forbi og mærker stemningen – helt ned i maven!

Eller kontakt os på