Original boligindretning

Boligindretning

Hvis du vil følge tidens trend indenfor boligindretning, skal du finde det gamle arvegods frem, og gøre plads til hobbyartikler og børnenes legesager. Skal man tro eksperterne, så skal vores hjem altså afspejle hvem vi er, frem for hvor meget vi tjener. Men hvordan skaber man et personligt hjem og kan man bevare en stilren indretning selvom alle parter i hjemmet skal repræsenteres i boligen?

Hent inspiration udefra

Det er ikke let at definere, hvordan du skal indrette dit hjem personligt, da det jo netop er helt unikt og ikke står til at kopiere. Der er dog intet, som forhindrer dig i at hente inspiration udefra og samle din egen version ud fra brudstykker fra flere steder. Så undlad at kopiere en stil, men fortolk den, og gør den til din egen. Hvis du formår at tage udgangspunkt i familiens behov og interesser er du godt begyndt, det er nemlig indbegrebet af personlig indretning.

Bland det antikke med det moderne

Der er på ingen måde grund til at skille dig af med dit moderne boliginteriør eller dine designobjekter, dem kan du med fordel kombinere med dit arvegods.

En måde at gøre dette på, er at blande moderne kunst med antikke rammer. Det tilføjer et personligt element til en plakat, der måske er printet adskillige variationer af. Hvis du ikke ligger inde med antikke rammer, kan du udforsk forskellige loppemarkeder. Du behøver ikke vælge ens rammer eller størrelser, det er netop variationen i stil og størrelse, som giver det eftertragtede personlige udtryk. Moderne rammer og design rammer kan gøres mere personlige ved at isætte et håndtegnet billede fra et familiemedlem, et tørret blad fra haven eller måske kærlige noter og citater fra opslagstavlen. Kreér en personlig væg, ved at omfavne flere kombinationer på kryds og tværs og se et unikt sammenspil folde sig ud.

Børn i boligindretningen

Det er blevet meget moderne at børnefamilier også inddrager børnenes interesser i indretningen ved de mest benyttede rum i hjemmet. Her er der ofte tale om dagligstuen, køkken-alrum og multirum, men vælg det rum som giver mening for dig i dit hjem. Du kan for eksempel være opmærksom på børnenes adfærd og hvor de typisk flytter deres legesager hen, dette er en nok den bedste indikator for hvor børnenes legeplads vil give mest glæde. Dette rummer også et praktisk aspekt, da du på denne måde ikke er nødsaget til at flytte børnenes artikler frem og tilbage gentagne gange i døgnet.

Her kan du med fordel være lidt taktisk når du køber artikler til dit barn og vælge i dine foretrukne farver, så de harmonerer med resten af hjemmet. Mange brands indenfor børnelegetøj og børneinteriør kommer i serier eller i de samme farvekombinationer på tværs af produkter, så du har muligheden for at skabe et tema i dit børneunivers og med stor sandsynlighed finde artikler, der komplimenterer din boligindretning.

Sebra har designet et æstetisk legekøkken, der indbyder til mange sjove timers leg for dit barn og samtidigt bevarer et simpelt med stilrene farver. En anden mulighed for at implementere dit barn i de resterende rum i boligen, uden at gå på kompromis med en stilren indretning, er de populære produkter fra bObles, hvor dit barn kan styrke motorikken ved leg og aktivitet. Det er sandsynligvis ikke alle legesager, der kommer i netop den farve eller de nuancer du ønsker, men det betyder ikke at den røde tråd i din indretning skal forsvinde når du skal implementer dit barn i indretningen. Ferm Living har for eksempel kreeret en fin opbevaringsboks, hvor du kan putte de legesager i som du ikke ønsker skal ligge fremme.  

Der er uendelige muligheder og det er op til dig og resten af hjemmet, at kombinere jeres interesser og lade dem komme til udtryk igennem boligindretningen.

Tidligere artikelInterior Design l How to make a Hotelbed l Bedroom ideas
Næste artikelSofie 🔸 Bor sammen med sin svigermor 🎬Flytter hjemmefra