Lillevang 2 – Nybolig Billund

Arkitektonisk kvalitetsvilla – med en blanding af eksklusivitet og unik charme. Funktionalitet er kendetegnet for denne smukke arkitektegnet villa, som er opført i 2007 og er tegnet af arkitekten Jesper Therkildsen, Vejle. I sin grundidè et minimalistisk, eksklusivt og samtidig et funktionelt hus, hvor alle husets rum vender mod syd og vest. Boligens centrum er et meget rummeligt køkken-alrum og stue med fantastiske lysindfald og begge med adgang til store terrasser. Når man træder ind i huset fornemmer man med det samme at her er noget særligt i spil, højtloftet og eksklusive løsninger som skaber et unik samspil mellem lys og rum. De gennemgående flotte materialer i form af store naturfliser, asketræ og beton giver et enkelt og moderne udtryk i huset, ligesom utrolig høj kvalitet af køkken- og badeværelsesinventar og design belysning skaber udsøgt harmoni, funktionalitet og stemning. Fra indgangen kan du se igennem hele huset – den høje hall bliver til en smuk gang med masser af skabsplads og hvid corian bordplade, der fortsætter ind i køkkenet. To gode og store værelser med hemse og skabe. Smukt badeværelse med nedsænket bruseniche som samtidig kan fungere som minibadekar. Køkkenet er moderne og funktionelt, og den store køkkenø gør det muligt at familien kan være samlet når der skal laves lektier, mad, eller bare snakkes. Køkkenet og kontoret er delt af en betonmur, som skaber et liv i huset der skal mærkes. Højt til loftet i stuen med pejseindsats. Stort soveværelse med walk in rum og udgang til lille terasse. Badeværelse med nedsænket spa, sauna og væghængt toilet. Dobbelt carport og stort redskabsrum/depotrum. Terrassen og haven er anlagt, så den er nem at holde, enkel, harmonisk og smuk at se på. I huset finder du detaljer, som genvexanlæg, centralstøvsuger, smart house, Vola armaturer i køkkenet, Starck design i badeværelserne, belysning i have og højbede og pop up vandingsanlæg. Vi viser dig gerne dit nye hjem!

Se meget mere her:

Tidligere artikelBo Bedre trailer
Næste artikelSara´s Minecraft Let´s Play ep.7″Indretning af hus+jeg er løbet tør for træ”