Derfor Skal du Udskifte Dit Gamle Havehegn

Vi mennesker er ganske dovne af natur. Det er nok ikke noget, der kommer bag på særligt mange mennesker. Hvis man altid når sine mål, og arbejder rigtigt hårdt, så føler man sig måske ikke doven. Men det handler lidt om perspektiv, og hvordan man definerer ordet. For mig at se handler dovenskab om, at man ikke ønsker at bruge energi på noget, som man ikke behøver at bruge energi på. Ud fra den definition kan man sige, at man er ”doven” når man bestiller en pizza, frem for at lave mad selv. Det er den lette vej: man får stadig opfyldt sit mål med, at få sig noget at spise, men gør det uden at brænde en masse tid eller energi af.

Jeg ser dovenskab som en god ting. Det er effektiv problemløsning. Vi er opmærksomme på, hvor meget en handling ”koster”, og vurderer så om vores mål er prisen værd. På den måde bruger vi vores tid og energi på bedst mulig vis.

Problemet kommer selvfølgeligt i det øjeblik, at vi ikke har fuld forståelse for vores egne prioriteter, eller overser noget. Hvis du bestiller pizza en enkelt gang, så er der ingen skade sket. Men hvis du bestiller fastfood hver eneste dag, fordi du er for doven til selv at lave mad, så er der noget i vejen. Du brænder rigtigt mange penge af, og maden du spiser er usund. Har du regnet de konsekvenser med ind i beslutningen? Tager man højde for alle de forskellige faktorer, så finder man hurtigt ud af, at det er dumt at leve af fastfood. Det er tiden og energien værd, at lave sin egen mad – i hvert fald det meste af tiden. Det er altså okay at være doven, så længe man tænker langsigtet.

Når det kommer til dit hegn i haven, så forestiller jeg mig, at du er for doven til at udskifte det. Men hvor mange kræfter bruger du egentligt på den løbende vedligeholdelse? Jeg kender rigtigt mange mennesker, der er nødt til at male deres hegn hver eneste sommer. Farven falmer, træet er begyndt at smuldre og så videre. På den korte bane er det hurtigere at male det over, end det er at sætte et nyt hegn op. Men på den lange bane, ville et vedligeholdelsesfrit havehegn være den smarte løsning. Du bruger lidt mere tid denne sommer, men sparer til gengæld tid og kræfter hver eneste sommer fremover. Du skal altså udskifte dit gamle havehegn, fordi det giver dig mulighed for at være doven på den lange bane. Det er heller ikke nær så besværligt, at sætte et nyt havehegn op, som du måske går og forestiller dig. Det er samtidig langt mere tilfredsstillende, end bare at male det gamle hegn, da du ved at det er noget der holder.