Barfoed Group Lejeboliger – Odense M – Munkebjerg Park Boligtype A – 2. Værelses på 49 m2

Boligernes størrelse varierer fra 49 til 68 m2. Alle boligerne er udstyret med kvalitetsinventar og de anvendte byggematerialer er ligeledes kvalitetsmaterialer. De valgte løsninger i boligerne er gennemtænkte ift. at optimere design samt det at opnå gode indeklimaforhold i boligerne. Der er ligeledes valgt nogle løsninger internt i boligerne, hvor det bl.a. er lykkedes at få dagslysindfaldet ind igennem boligen i hele dens dybde. Dette er bl.a. sket ved at terrassedørene er valgt som store Velfac skydedøre med glas fra gulv til loft.

Samtlige boligers køkkener er udstyret med alt i hårde hvidevarer som f.eks. keramiske kogeplader, køle-/fryse-skab, emhætter, indbygningsovn, opvaskemaskine samt kombineret vaske- tørremaskine. Alle hvidevarer i køkkenet er med “rustfri look”.

Der er i alle lejligheder monteret kvalitetskøkkener, inventar med højglanslåger, granitbordplader, emhætte med centraludsugning samt højskabe. Af øvrig inventar kan nævnes skydedørsskabe i entré samt højskabe i soveværelse.

Badeværelset er et meget flot flisebadeværelse, hvor der er valgt sorte italiensk fremstillede fliser på gulv samt lyse fliser på væg i bruseområdet. Øvrige vægge er hvidmalet. Inventaret er et bademiljø med sort granitbordplade og vask ud i ét. Under vasken er der et skabsarrangement med låger i sort højglans, som står i fin kontrast til de lyse vægge. I hele bordpladens bredde er der monteret et stort spejl. Brusekabinen er opbygget med glasafskærmning og glasdør som går fra gulv til loft. Blandingsbatteriet i brusekabinen er et termostatstyret brusebatteri.

Belysningen på badeværelset består af indbygningsspot i loftet. Der er valgt rengøringsvenlige toiletter, med væghængt toiletskål og indbygningscisterner.

Indvendige døre i lejlighederne er helt bevidst valgt som skydedøre for at optimere pladsforholdene og den tilhørende indretning i rummene.

Alle gulvene i opholdsrummene er udført som hvidpigmenterede, matlakerede parketgulve i træsorten ask.

Alle lejligheder er forsynet direkte med fiberforbindelse, hvilket muliggør meget hurtige dataoverførsler. Der er ligeledes mulighed for at få traditionel antenne og telefonforbindelse i lejlighederne.

Der er i tilknytning til alle lejlighederne tilkoblet dørtelefon, som giver den tryghed, der er nødvendig ifm. adgang til opgang/elevator til boligerne.

Tidligere artikelRanvitas entré – før og efter Feng Shui
Næste artikelSkrå fjedre på havetrampolinen :)