Silkeborggade 41, 5. TV., 2100 København Ø

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Stilren New Yorker taglejlighed i 2 plan

Denne skønne taglejlighed i 2 plan henvender sig til det unge par, der ønsker et ekstra værelse eller den/de studerende der ønsker en rummelig lejlighed med sit helt unikke særpræg. Denne lejlighed adskiller sig simpelthen fra de fleste andre, først og fremmeste med sin indretning og udprægede seje stil. Kort sagt, så henvender denne lejlighed sig til dig, der ønsker noget helt særligt.

Lejligheden er beliggende øverst i ejendommen og har et fantastisk lysindfald fra begge sider og har en optimal indretning. Hele lejligheden er meget charmerende og i en rigtig god stand (hele lejligheden blev renoveret i november – december 2014), her er: Entré med masser af opbevaringsplads til sko og overtøj, stort og rigtig pænt badeværelse med lyse klinker, separat bruseniche, vaskesøjle samt vindue. Nyt og moderne køkken hvorfra der er mulighed for at bygge en stor sydvest vendt kvistaltan – hvor der er sol det meste af døgnet. Stor opholdsstue med plads til både spise- og sofaarrangement og med charmerende loft til kip samt stort vinduesparti, som minder om en fransk altan, hvorfra du kan sidde i vindueskarmen og nyde udsigten over byens tage samt overskue den rolige Silkeborggade. Der er fra stuen adgang til værelse/kontor og hvis du ønsker en kæmpe stor stue, er væggen lige til at fjerne. Fra stuen er der en stige til en meget stor hems med plads til dobbeltseng og garderobe. Fra den ene side af lejligheden er der en skøn udsigt til Silkeborggade og til den anden side er der er et helt fantastisk udkig til den skønne grønne baggård.

Lejligheden er beliggende i et roligt kvarter og Silkeborggade er uden tvivl én af Østerbros hyggeligste adresser, med kun få minutter til Bopa plads, Fælledparken eller Kildevældsparken. Kvarteret byder på en masse hyggelige caféer og restauranter, gode indkøbsmuligheder og hyggelige forretninger. Kort afstand til Nordre Frihavnsgade, Østerbrogade, Langelinie samt det nye Århusgadekvarter i Nordhaven. Nærmeste S-station er Nordhavn Station og der er mange busforbindelser til og fra city. Herudover har du også kort afstand til indkøb, skoler, fitness center, uddannelsesinstitutioner, biograf, teater og bibliotek.
Strandparken ved Svanemøllehavnen og Københavns Centrum ligger kun ca. 10 min væk på cykel.
Forventeligt i 2019 vil du kun have et par minutter til Metro station, enten Vibenshus Runddel eller Poul Henningsens Plads.

Ejendommen er opført i 1917 og er med sine klassiske udtryk en meget præsentabel ejendom med flot facade, beliggende i den veldrevede ejerforening Femkanten, centralt på Indre Østerbro. Ejendommen har gennemgået en større renovering, bl.a. udskiftning af vinduer, tag samt renovering af opgang.
I foreningen har du brugsret til et godt kælderrum, fællesvaskeri (beliggende i Korsørgade 28), dørtelefon, cykelskur, storskraldsordning og en hyggelig grøn gårdhave hvor der er gode muligheder for at hygge med at læse en bog eller grille med venner og veninder ved borde og bænke eller ligge på græsplænen.

Går du med ønsket om en indflytningsklar, stor taglejlighed – så har du nu muligheden. Ring 3123 2328 og få en fremvisning.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.