Islevbrovej 68, 2610 Rødovre af DK Boligsalg

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

I et af Rødovres trygge og rolige villakvarterer udbydes nu denne indflytningsklare bolig fra år 1985. De 105 m2 er løbende er moderniseret og istandsat. Huset er ideelt for parret med fremtidsplaner om familieforøgelse, det veletablerede familie med små børn eller jer med udeboende børn, der er på udkig efter noget mindre og mere overskueligt. Et stort plus ved denne villa er, at man er sikret utrolig lave fællesudgifter.

Velkommen indenfor til et upåklageligt indre, der fordeler sig med en god, klassisk planløsning. Stilen er lys og tidløs, og der er naturligvis god mulighed for at sætte sit eget præg via indretningen. Boligens samlingspunkt består af et stort opholdsrum, der samler køkken, spisestue og dagligstue. Køkkenet fra 2008 står med lyse skabselementer og integrerede hårde hvidevarer, og alrummet udgør den perfekte spisestue. Således er der god plads til bløde sofamøbler i stuen, som munder direkte ud i havestuen. Herfra er der panoramisk kig til haven gennem de store vinduespartier, og den forlænger udesæsonen med en måned eller to i hver ende.

Villaen råder også over tre regulære og indretningsvenlige værelser, der kan benyttes præcis, som I ønsker. Dertil kommer det praktiske bryggers med vaskesøjle samt badeværelset, der ligeledes er fra 2008 og er opført i moderne design med glasafskærmet bruseniche og god opbevaring til toiletartikler. Som billederne så fint illustrerer, er hjemmet løbende moderniseret og vedligeholdt, og der er fx lige blevet udskiftet paneler, stikkontakter og blandingsbatteri.

Ejendommen er opført i 1985, og i 2018 blev vinduerne udskiftet til træ/alu-vinduer i tre lag med lydisolering. Taget er fra 2013, og det er samtidig et stort plus, at villaen er godt isoleret – for man har nemlig dermed utrolig lave varmeudgifter. Grunden, som villaen ligger på, tæller 832 kvadratmeter, og den kræver naturligvis minimal vedligeholdelse. Her er et udhus og skur med gode anvendelsesmuligheder, og bilen kan parkeres i carporten.

Islevbrovej er en lukket villavej placeret lige op ad Fæstningskanalen, tæt ved Kagsmoses grønne arealer og kun 250 meter fra Islev Skole. Her får man et familievenligt nabolag, hvor de små kan færdes trygt, mens både institutioner og indkøbsmuligheder. Familien kan nemt tage en tur i ud i naturen med mosen lige om hjørnet, og der er samtidig svømmehal tæt ved hjemmet. Selv handlemulighederne er i kort gåafstand og spisestederne, hvis aftensmaden skal være nem. Her mangler man intet!

NB! Ejendommen har status som “ideel anpart” hvilket gør ejerudgiften meget lav.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.