3 fejl du aldrig må lave i køkkenet

Køkken

Der har siden køkkenets oprindelse været en aldersgrænse for at få lov af ens mor og far at opholde sig i køkkenet uden opsyn. Det er der mange gode grunde til, da der er mange farlige genstande og endnu flere måder at komme galt af sted på, hvis man ikke er opmærksom, når man bevæger sig rundt i et køkken. Det er dog ikke kun opmærksomhed, man har brug for, for at undgå at komme til skade, men man skal desuden have den rigtige viden om, hvordan tingene bruges, samt hvornår og hvorfor. Vi vil her se på tre anekdoter om fejl, folk har begået i et køkken, som forhåbentlig kan hjælpe andre med at undgå at lave de samme fejl fremover. Det er trods alt kun ved at videreføre viden til de nye generationer at mennesket kan blive ved med at udvikle sig.

Den første ting man bør undgå er at lave mad, mens man er fuld. Det kan gå galt på rigtig mange måder, og uanset hvor forsigtig man er, kan man komme til i et øjebliks glemsomhed at gøre noget virkelig dumt, som man aldrig ville har gjort, hvis man var ædru. Det gælder også at varme mad fra dagen før i mikrobølgeovnen, som i det her tilfælde, hvor en ung kvinde beretter om, at hun glemte at fjerne sølvpapiret og gnister fløj ud over det hele, før der gik ild i det hele. Hun slap heldigvis med chokket, men det er nu engang en fejl, der er værd at lære af.

En lignende fejl er at lave mad, når man ikke har sovet i 48 timer. I det her tilfælde var det en studerende, der efter at have været oppe hele natten besluttede sig for at lave pizza. Det kan i sig selv gå galt at tilberede pizzaen, men når det er en færdiglavet bund og simpelt fyld, så kan selv den mest søvnberøvede unge mand finde ud af det. Det der gik galt havde med ovnen at gøre, hvor han godt nok huskede at forvarme ovnen, og godt nok huskede at slukke ovnen og tage pizzaen ud i tide, og godt nok huskede at bruge grydelapper til at tage pizzaen ud med. Problemet opstod, da han i nærmest OCD agtig manér syntes at bagepladen ikke var lige nok, så han rettede den til med sin bare hånd.

Til sidst ser vi på en fejl, der ikke har noget med selve madlavningen at gøre, men derimod er noget man gør efter maden er færdig. Kort sagt, du må aldrig starte en opvaskemaskine mens den er åben. Det kan sikkert ikke lade sig gøre på de fleste opvaskemaskiner, men det er altså lykkes en ældre herre at gøre konen meget sur ved at glemme at lukke opvaskemaskinen før han startede den.

DEL
Tidligere artikelPAK MED MIG + LEJLIGHEDS TOUR