10 blomster alle bør dyrke i sin have

Blomster
  1. Tulipaner

Tulipaner er en nem sort at dyrke, og hvis man passer dem omhyggeligt, kan de blomstrer i mange år. For at få glæde af tulipanerne i mere end ét år er det vigtigt, at du vælger de største og tungeste løg, og placere dem på et meget solrigt sted.

 

  1. Krokus

Der findes et utal af varianter af krokus, som alle har en flot farve, der arter sig til både forår og efterår. De første krokus kan allerede blomstre frem i februar måned, og man kan dermed opleve en skøn tyvstart på blomstersæsonen. De kan plantes de fleste steder, både i stenbede, krukker og græsplæner, og passer derfor perfekt til langt de fleste. De trives ofte i almindelig havejord, og blomstrer pænest, hvis de sættes i grupper af minimum 10 med en afstand på 5 centimeter.

 

  1. Vintergækker

Inden krokussen blomstrer kan man se vintergækken titte op af sneen. Vintergækken kan skabe en illusion af sommer i vintermånederne, og kan stort set passe sig selv. Lyset er en mindre vigtig faktor for denne blomst, og de behøver ikke at blive vandet. Denne blomst er derfor ideal til dem af jer, der ikke har så meget tid til blomsterpasning.

 

  1. Morgenfruer

Med sine gule og orange farver lyser morgenfruerne op, og kan – i modsætningen til vintergækker og krokusser – fortsætte med at blomstre langt hen på efteråret. Jorden kræver ikke meget gødning og blomsten kan trives i mere skyggefulde omgivelser, men den bliver mest frodig i fuld sol.

 

  1. Roser

Der er mange der mener, at en flot blomsterhave ikke kan undvære roser, som kan kaste glans og romantik over hele haven. En sund rose koster dog fra ca. 125 kroner og opefter, men når de først er plantet, er de alle pengene og besværet værd.

 

  1. Primula

Primula er en smuk og farverig blomsterart, der blomstrer over hele sæsonen,  og de fleste primulaer er flerårige. De er velegnede til både små haver, haver med meget skygge og til alle former for bede og krukker, og de trives sammen med andre plantearter.

 

  1. Julerose

Hvis du planter en julerose, har du mulighed for at være dækket ind med blomster i hele vinterperioden, da de allerede blomstrer fra november – december måned. Juleroserne fortæller her, at der stadig er liv i naturen, på trods af at træerne står nøgne og de andre blomster er forsvundet.

 

  1. Rododendron

Denne blomst kræver en smule mere arbejde end de andre blomster, da de har en stor omkreds, og skal have den helt rigtige jord og rigeligt med plads. Den skal have let skygge, og skal vandes jævnligt.

 

  1. Lavendel

Lavendel er en særdeles nøjsom plante, som ikke stiller store krav til hverken jordbund eller vand. Den trives bedst i fuld sol, og bør plantes ud i foråret, så den har lang tid til at etablere sig. Den er en flerårig plante, og kan – med den rette pasning og pleje – blive op imod 10 år gamle.

 

  1. Klematis

Klematis kan plantes hele året rundt, men det bedste tidspunkt er dog om efteråret, hvor jorden er både lun efter sommerens varme og fugtig efter årstidens nedbør. Med hensyn til placering har den ofte brug for noget at støtte sig til, f.eks. murværk eller et hegn.